DGO logo




































VEDTÆGTER FOR DANSKE GERIATERES ORGANISATION

 

 

 

§1  Organisationens navn.

 

                      Organisationens navn er Danske Geriateres Organisation.

                      Organisationen indgår i Foreningen af Speciallæger (FAS).

 

§2 Organisationens formål.

 

Organisationens formål er at varetage medlemmernes faglige, økonomiske, organisatoriske og kollegiale interesser.

 

§3 Medlemskab.

 

Organisationen optager som medlemmer enhver læge, der er medlem af Den Almin-delige Danske Lægeforening og i henhold til lov om udøvelse af lægegerning har opnået tilladelse til at betegne sig som speciallæge i geriatri.

 

Stk. 2. Andre læger med tilknytning til specialet kan undtagelsesvis optages efter bestyrelsens beslutning.

Er der inden for bestyrelsen ikke enighed om ansøgerens optagelse som medlem, forelægges sagen for førstkommende generalforsamling.

Optagelse finder sted, når mindst 2/3 af de ved generalforsamlingen tilstedeværende medlemmer stemmer derfor.

 

Stk. 3. Indmeldelse og udmeldelse sker ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen eller FAS’ sekretariat. Ved indmeldelse i FAS optages speciallægen automatisk i organisa-tionen. Udmeldelse kan kun ske med 3 måneders varsel til udgangen af et kvartal. Medlemmer, der ikke har betalt kontingent i et år, betragtes som udmeldt.

 

Stk. 4. Medlemmerne hæfter ikke for organisationens forpligtelser.

 

§4 Medlemmets pligter.

                     

Medlemmerne er forpligtede til at overholde de af organisationen indgåede overens-komster samt de af organisationen fastsatte takster og andre lovlige trufne beslutnin-ger.

 

Stk. 2. Under konflikttilstand mellem organisationen og sygesikringen eller andre institutioner kan intet medlem ved udmeldelse unddrage sig de forpligtelser, som pga. konflikten organisationsmæssigt pålægges medlemmerne.

 

§5 Generalforsamling.

 

                      Organisationens højeste myndighed er generalforsamlingen.

 

Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt, ordentligvis i januar-februar måned og indvarsles af bestyrelsen ved bekendtgørelse i Ugeskrift for Læger mindst 4 uger forud samt skriftlig meddelelse til hvert enkelt medlem i forbindelse med underretning om dagsordenen mindst 2 uger forud for generalforsamlingens afholdelse.

Forslag fra medlemmerne, som ønskes optaget op den ordinære generalforsamlings dagsorden, skal være bestyrelsen i hænde senest 1 uge efter meddelelsen i ugeskriftet.      

                      Stk. 3. Dagsorden for generalforsamlingen skal indeholde følgende punkter:

1.      1.      Valg af dirigent

2.      2.      Formandsberetning

3.      3.      Beretning fra nedsatte udvalg

4.      4.      Rettidigt indkomne forslag til sagers behandling

5.      5.      Aflæggelse af det reviderede forslag

6.      6.      Redegørelse for budget

7.      7.      Fastsættelse af kontingent

8.      8.      Valg af revisor og suppleant

9.      9.      Valg af formand og bestyrelse – se §7

10.  10.  Eventuelt.

 

Stk. 4. På generalforsamlingen vælges der under formandens ledelse en dirigent, som derefter leder forhandlingerne.

 

Stk. 5. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, når den er lovligt indvarslet.

 

Stk. 6. Stemmeafgivelse sker normalt ved håndsoprækning, men skal dog ske skriftligt ved alle valg, hvor der er flere kandidater end ledige poster, og i øvrigt når mindst to medlemmer kræver det. Stemmeafgivning ved fuldmagt kan ikke finde sted.

 

Stk. 7. Generalforsamlingen afgør alt med simpel majoritet, med mindre nærværende vedtægter kræver andet ( se §3, §9 og § 10).

 

Stk. 8. På generalforsamlingen kan ikke træffes beslutning om forslag, som ikke forud er optaget på dagsorden.

 

§6 Ekstraordinær generalforsamling.

                     

Ekstraordinær generalforsamling kan sammenkaldes  af bestyrelsen og skal sammen-kaldes, når mindst 1/5 af organisationens medlemmer ønsker det. Den ekstraordinære generalforsamling sammenkaldes af bestyrelsen ved skriftlig indkaldelse direkte til medlemmerne med mindst 2 ugers varsel, og den skal afholdes senest 4 uger efter, at der er fremsat krav derom.

 

Stk. 2. Dagsordenen for ekstraordinær generalforsamling skal indeholde følgende punkter:

1.      1.      Valg af dirigent

2.      2.      Behandling af den sag, der har foranlediget ekstraordinær generalforsamling indkaldt

3.      3.      Eventuelt valg.

4.      4.      Eventuelt

Forretningsordenen er som ved ordinær generalforsamling

 

Stk. 3. Et forslag, som er forkastet på en ekstraordinær generalforsamling, kan ikke atter bringes frem før på den førstkommende ordinære generalforsamling.

 

§7 Organisationens bestyrelse.

 

Bestyrelsen leder organisationens anliggender, repræsenterer den udadtil og varetager dens interesser.

 

Stk. 2. Bestyrelsen består af 3 medlemmer, heraf en fra hovedstadsområdet og en fra provinsen.

 

Stk. 3. Bestyrelsen vælges sædvanligvis på den ordinære generalforsamling de ulige år. Valget gælder for 2 år. Omvalg kan finde sted.

 

Stk. 4. Formanden vælges direkte af generalforsamlingen. De øvrige bestyrelsespladser besættes samtidig. Er der flere kandidater end ledige pladser, sker afstemningen skriftligt, ved at der på samme seddel kan stemmes på så mange kandidater, som der er pladser i bestyrelsen.

 

Stk. 5. Bestyrelsen konstituerer sig med en kasserer og en sekretær. Bestyrelsen udpeger organisationens repræsentant i FAS’ repræsentantskab og suppleant for denne.

 

Stk. 6. Et bestyrelsesmedlem kan sædvanligvis kun nedlægge sit mandat med virkning fra en generalforsamling. I tilfælde af vakance inden for bestyrelsen supplerer denne sig for perioden indtil næste ordinære generalforsamling med et medlem, der så vidt muligt repræsenterer de samme interesser som det udgåede medlem.

 

Stk. 7. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og der føres protokol over møderne, Referat af generalforsamlinger tilstilles FAS’ bestyrelse.

 

Stk. 8. Sager kan afgøres ved afstemning. Ingen beslutning er gyldig med mindre mere end halvdelen af bestyrelsens medlemmer har stemt for den.

 

Stk. 9. Formanden kan til enhver tid indkalde bestyrelsen til møde, og skal gøre det såfremt mindst 2 af bestyrelsens medlemmer ønsker det.

 

§8 Regnskab.

                     

Organisationens regnskabsår går fra 01.01 til 31.12. Regnskabet revideres af en revisor, som vælges af generalforsamlingen for 2 år – med mulighed for genvalg.

 

Stk. 2. Medlemmer, der er fyldt 70 år eller er pensionerede er kontingentfrie.

 

§9 Vedtægtsændringer.

 

Vedtægtsændringer kan kun vedtages på en generalforsamling, hvor mindst ½ af medlemmerne er tilstede og hvor 2/3 af de tilstedeværende er for ændringen.

Opnås der på en generalforsamling vel 2/3 majoritet for et forsalg om vedtægts-ændring, men er der ikke et tilstrækkeligt antal medlemmer til stede, indkalder bestyrelsen inden 3 måneder til ny – oftest ekstraordinær – generalforsamling, hvor forslaget kan vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer.

 

§10 Organisationens ophævelse.

 

Beslutning om organisationens ophævelse eller sammenlægning med anden organisation, kan kun træffes på en generalforsamling, hvor mindst ½ af medlemmerne er mødt, og hvor mindst 2/3 af de fremmødte stemmer derfor. Opnås der på en generalforsamling vel 2/3  majoritet for ophævelse af organisationen, men er der ikke et tilstrækkeligt antal medlemmer tilstede, skal forslaget sendes til urafstemning blandt alle organisationens medlemmer og så betids, at urafstemningen kan være afsluttet inden for 3 måneder efter generalforsamlingen. Til vedtagelse kræves 2/3 af de afgivne stemmer.

 

Stk. 2. Ved ophævelse af organisationen træffer en generalforsamling afgørelse om organisationens formue.

 

§11 Ikrafttrædelse.

 

                      Nærværende vedtægter træder i kraft fra den dato FAS’ bestyrelse har godkendt dem, eller fra det senere tidspunkt generalforsamlingen måtte have vedtaget.

 

Nærværende vedtægter godkendt af Foreningen af Speciallægers bestyrelse d. 8. Juli 1992.

 

 

 

 


Warning: main(http://www.danskselskabforgeriatri.dk/test/includes/dxt.php): failed to open stream: HTTP request failed! HTTP/1.1 404 Not Found in /home/sv_geriatricorgdk/vedtaegterdgo.php on line 414

Warning: main(http://www.danskselskabforgeriatri.dk/test/includes/dxt.php): failed to open stream: HTTP request failed! HTTP/1.1 404 Not Found in /home/sv_geriatricorgdk/vedtaegterdgo.php on line 414

Warning: main(): Failed opening 'http://www.danskselskabforgeriatri.dk/test/includes/dxt.php' for inclusion (include_path='') in /home/sv_geriatricorgdk/vedtaegterdgo.php on line 414